fbpx

Akupunktur

Hvad er akupunktur:

Det er flere tusinde år siden, at man i Kina begyndte at behandle sygdomme og symptomer med akupunktur. I dag er metoden integreret i de vestlige landes behandlingsformer.

Teknikken i akupunktur er at stimulere kroppen ved indføring af tynde, sterile éngangsnåle i nøje udvalgte punkter. Punkterne har gennem meridianbanerne forbindelse til hele kroppen og dens funktioner. Nålene påvirker kroppens energi og stimulerer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv – eller forbedre sin funktion. Det kan gøres så specifikt, at der igangsættes en selvhelbredende proces rettet mod så forskellige ting som en inflammation i sener eller muskler, hold i ryggen, fordøjelsesproblemer, eller sågar en opbyggende virkning på et beskadiget nervevæv. På denne måde afhjælpes mange problemer og sygdomme, på en sund og naturlig måde. Derudover sker der en frigørelse af den energi, du ellers har haft bundet i smerte, stress eller ubehag – og forvandle den til konstruktiv og helbredende energi.

De senere år er der udviklet flere nye akupunktur-systemer, og her det især den moderne akupunktur, som jeg bruger.

Den moderne akupunktur virker anderledes end de traditionelle metoder, og ved denne metode ligger akupunkturpunkterne i og omkring alle led i kroppen.

Rundt omkring leddene er der specielle centre, hvorfra man ved hjælp af nålene kan sende signaler til hjernen, og derigennem påvirke forskellige dele af kroppen. Den moderne akupunktur har vist sig at være særdeles effektiv ved behandling af øjensygdomme som f.eks. AMD, tinnitus, samt kroniske og akutte smerter i bevægeapparatet.

Akupunktur metoder:

Jeg anvender flere akupunktur teknikker. Jeg behandler ud fra den klassiske TCM, øreakupunktur, moderne akupunktur, ECIWO m.f.

Jeg vil i de fleste tilfælde kombinere de forskellige metoder, da jeg har erfaring med, at det giver bedre resultater.

Hvad hjælper akupunktur på:

Migræne og hovedpine

Alle former for smerter

Vægttab

Nakke-, lænd- og rygsmerter samt iskias

Frossen skulder og tennisalbue

Knæproblemer

Stress og spændinger

Menstruationssmerter

Mave- og tarmlidelser

Bækkenløsning

Kredsløbsproblemer og for højt blodtryk

Søvnproblemer

Sportsskader

Allergi

Slid– og leddegigt

Astma

Ordblindhed

Øjenproblemer / øjensygdomme (især AMD og langsynethed)

Tandproblemer (tandpine, paradentose m.m.)

Når du har fået en akupunkturbehandling, er det en god idé at drikke rigeligt med vand, da en behandling kan frigive en masse affaldsstoffer.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen