fbpx

Babymassage

Babymassage

Hos FlowByAasted tilbyder jeg at holde babymassage kurser.

Babymassage er en dejlig stund for dig og din baby.

Den fysiske og psykiske kontakt giver barnet tryghed, ro, harmoni og er med til
at styrke barnets kropsbevidsthed.

Når du med blide strøg masserer din baby, skaber det en god relation mellem dig
og dit barn, og du får lige givet lidt ekstra kærlighed til baby.

Babymassage er en form for kærlig berøring og kropskontakt, hvor man som
forældre får en helt utrolig dejlig oplevelse af kontakt og nærhed med sit barn.

Behandling/kursus i babymassage:

Du masserer din baby samtidig med, at jeg viser hvordan man gør på min ”baby”. 
Der vil være gennemgang af forskellige teknikker samt råd og
”regler” omkring babymassage.

På babymassage-kurset får du udleveret en folder, så du kan huske
teknikkerne, når du kommer hjem.

Jeg kommer også ind på zoneterapi- og akupressurpunkter, du kan trykke på,
når baby døjer med gener som fx ondt i maven, snotnæse, hoste,
feber, urolig søvn, forstoppelse og meget mere.

Du kan lære at give din baby massage på fire måder:

  • Enten kan du bestille en enetid til babymassage på klinikken – den varer
    1 time. 

  • Du kan også tilmelde dig et af mine babymassage-kurser. Her kan der være op til 6 babyer, og kurset tager ca. 1 time, og ligger enten en lørdag eller en søndag, og foregår på klinikken. 

  • Ellers kan I komme her på klinikken alle ugens dage til en babymassage i en ”mini-gruppe” som består af maks. 3 mødre eller fædre og deres babyer, hvor I vil lære at give jeres babyer massage. Dette vil også ca. tage 1 time. Dette er en super hyggelig time, hvor du er sammen med et par venner, veninder eller nogle fra mødregruppen.

  • Endelig kan jeg komme hjem til jeres mødregruppe eller lign. på
    hverdage, hvor du og de andre deltagere lærer at give jeres
    barn massage. Dette tager ca. 1 time. Der kan være mellem 4-7 babyer per kursus.

 

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen